Skals smed point mod TVS

Skærtorsdag var der fodbold på Spar Skals Stadion, da TVS var på besøg, i en rigtig vigtig kamp mellem to mandskaber, der ikke har fået det ud af turneringen indtil videre som man havde håbet, den største overraskelse er nok TVS der var uden point inden dagens opgør, og som nedrykker fra serie 2. Derfor var forventningen om at TVS kom til Skals for at hente 3 point.
Skals havde været lige ved og næsten for point ad flere omgange, men marginalerne har ikke været med Skals indtil videre i sæsonen, og kampen mod TVS blev desværre ingen undtagelse.
Skals kom ellers blæsende ud til opgøret, hvor de sad på spillet og fik skabt en håndfuld chancer. I modsætning til Løgstrup kampen lykkedes det Skals at udnytte nogle af dem. Efter 17 minutters spil fandt Kim Sommers aflevering Lucas Kronborg, der var løbet i dybden, et fejlindgreb fra TVS forsvaret gav en friløber, hvor Kronborg uselvisk spillede på tværs til Niklas Vestrup der sparkede sin første Skals scoring i kassen.
I minutterne efter kunne Skals være kommet foran yderligere, men Christian Malik sparkede over mål. Efter 30 minutters spil kom Skals på 2-0 da Kim Sommer fandt Marcus Bruun Kristensen, der med et par vævre træk kunne sparke bolden flot over i det lange hjørne.
Efterfølgende havde Marcus endnu en chance, hvor TVS målmanden kom flot ud og blokerede - Kim Sommer var også uheldig med hans mulighed efter hjørnespark, hvor TVS målmanden atter var ude med en flot redning. Det havde ikke været ufortjent, hvis Skals havde ført med 4 ved pausen. Da Christian Malik også havde bolden over stregen, men desværre kunne dommeren ikke se det.
Men når man ikke scorer på sine chancer, så bliver det ofte straffet i den anden ende, da TVS fik reduceret kort inden pausen.
Efter pausen fortsatte Skals med at være mest på kuglen, men det endte med at TVS fik udlignet efter et boldtab som sendte et indlæg ind i kassen, desværre fra offside position, men desværre var dommerens fløjte tavs og målet stod ved magt.
Kort efter fik TVS gjort det svært for sig selv, et frispark, der kastede noget brok af sig fra TVS spillerne, gav et gult kort, og da spilleren atter brokkede sig, blev det til et gult mere og dermed rødt, så de næste 10 minutter var Skals i overtal. Som også kastede en god chance af sig, men herodisk forsvarsspil holde Nicklas Vestrups skud ude af kassen med et flot hovedstød på stregen.
Skals havde mulighederne, men gik desværre efter at afslutte selv i stedet for at spille chancen større, og i takt med trætheden indfandt blev skarpheden også mindre, og dermed kunne Skals tage til takke med et point igen. Et point man givetvis havde købt inden kampen, men som kampen skred frem var det en bitter pille at sluge.
Marcus Bruun Kristensen blev kampens spiller og hyldet af holdkammeraterne for sin flotte præstation. Næste kamp er mod B67 der også er et af de hold man gerne vil liggge over i rækken, så der er også meget vigtige point på spil