Menu

Skals vandt på Rughavevej

image
02. september 2024 kl. 08:29
Der var lagt op til et vigtigt opgør, da Skals slog VFF på Rughavevej

Fredag aften var Skals draget ind til Rughavevej, hvor Viborg FF ventede på deres kunstgræs, et underlag, der egentlig passer Skals godt, men i og med der ikke er blevet trænet på det siden marts, var der en del rust der skulle bankes af. 

Notorisk plejer Skals at have problemer med Viborg, der ofte taget et point eller alle 3 mod Skals, derfor var det også et krav for trænerteamet, at der blev arbejdet i bund med en koncenteret og disciplineret indsats. 

Allerede i kampens indledning, sad Viborg godt på tingene, og Skals havde svært ved at få bygget noget op, for mange forkerte beslutninger gjorde at Skals aldrig rigtig kom helt i gang - dog stod holdet nogenlunde på banen, begyndende nede bagfra, men der blev kørt flere angreb ned mod Skals defensiven, så det krævede at den centrale akse fik sideforskudt og løbet mange meter. 

Ca. midt i halvlegen lykkedes det Skals at komme igennem i højre siden, hvor Mads Købke fik snittet et indkast fra Emil Berg videre til William Slavensky, der kunne løbe fra alt og alle og sikkert sparke Skals foran 1-0. 

Det burde give lidt ro i Skals lejren, men spillet var stadig meget febrilsk og uden rytme, dog kunne Skals gå til pause foran 1-0, hvor der kom en lille opsang om, hvor vigtig kampen var, og hvad det egentlig er, som der er forventet. Derudover blev der varslet systemskifte når vi var kommet lidt ind i 2. halvleg. 

2. halvleg lignede meget kampforløbet før pausen. Derfor gik Skals også over til at spille med 5 i bagkæden, mest af alt for at lukke ned for overtalssituationer på siderne og samtidig acceptere at Viborg skulle skabe kampen. Derfor gik Mads Købke ned ved siden af Martin Trankjær og Emil Berg og på den måde skulle Viborg FF finde på noget ekstraordinært, hvis de skulle igennem. 

I den anden ende afløste Mikkel King, Hugo Vasegaard, der på baggrund af mange fine præstationer som indhopper havde fået belønning for strabadserne, og kvitterede med en fin præstation. 

Mikkel havde hårde vilkår på toppen, ifm holde fast i bolden, så Skals kunne køre omstillinger, og netop den opskrift lykkedes med 16 minutter igen, da han for mesterlig vis, sendte William Slavensky i dybden med en aflevering inden om forsvaret William kunne løbe ind i og sikkert sparke Skals på 2-0. 

Det sænkede skulderende hos det fleste, men der blev stadig arbejdet igennem. VFF forsøgte stadig at finde formlen for at lukke Skals defensiven op og vi skulle hen til 2 minutter før tid, før det lykkedes et godt spil blev afsluttet med et resolut spark uden for feltet, der ikke levnede Frederik Broberg i målet mange chancer. 

Tættere kom VFF ikke, og derfor kunne Skals også juble over sejren, der sender dem op på 10 point for 5 kampe, en total der godt kunne have været lidt højere, men ift. tidligere år, så er Skals kommet godt fra land, og kan se frem til en september måned, hvor man håber på at få afgjort tingene ift. at klare frisag fra nedrykningsspillet. 

Men først venter der 2 svære kampe mod ØK og Sparkær - ØK, der er en af oprykningsfavoritterne og Sparkær, der kom tilbage på sporet med en flot 5-0 sejr over Mønsted. 

Efterår 24
25. oktober kl. 11:31 Skals spiller årets sidste kamp på hjemmebanen i Skals
Efterår 24
20. oktober kl. 20:13 Skals tabte mod Ørslevkloster
Efterår 24
18. oktober kl. 21:19 Skals møder Ørslevkloster
Efterår 24
15. oktober kl. 10:18 Skals tabte mod Viborg
Luk