Skals møder Ørslevkloster
Lørdag eftermiddag, skal Skals atter i ilden, når holdet skal forsøge at rette op på sidste weekends nederlag til VFF når de møder Ørslevkloster. Netop lørdagens modstander kan fejre en oprykning til serie 2 med en sejr eller uafgjort mod Skals.
Netop Ørslevkloster er et af de hold i turneringen der har holdt højt niveau hele efteråret, og på trods af trænerskifte mm. har de været svære at slå ud af kurs. Sidste gang Skals og ØK mødtes på Spar Skals stadion. Blev kampen 1-1, hvor Ørslevkloster brændte straffe i overtiden. Efter at Skals havde udlignet efter en 2. halvleg, hvor Skals havde fået reduceret efter et hjørnespark.
Skals har igennem efteråret været igang med en spændende proces, hvor flere unge er kommet retur fra efterskole, og har fået chancen på serie 3 holdet, med tanke på at de skal ind og bære klubben videre i de kommende år.
Skals hentede relativ hurtigt 20 point i sæsonen, men har været lidt i stampe siden Stoholm kampen, hvor det er blevet til 1 point mod Løgstrup, men mod VFF måtte man strække våben. Skals er dog i den prækære situation, hvor 21 point stadig kan give playoff om nedrykning, Men man kan stadig selv redde sig, hvis man henter et point i årets sidste to opgør.
Kampen mod Ørslevkloster spilles i klosterbyen og fløjtes i gang 13:45