Skals fik 3 point i Sparkær
Lørdag eftermiddag var Skals taget til Sparkær for at hente 3 point på en meget svær udebane - dog med 1 point i bagagen mod storfavoritterne fra Ørslevkloster, så kunne alt ske. Dog var det ikke helt det samme mandskab, der lørdag eftermiddag mødte Sparkær, og sendt fredag aften faldt de sidste brikker på plads, så trænerteamet kunne bruge det meste af formiddagen på at sætte taktikken.
Der var mange bolde i spil og til sidst landede de to generaler med en løsning, der skulle vise sig at være frugt på slagmarken. I den anden lejr, ventede Sparkær der efter nedrykningen og en tabt Fjends Cup finale brugte de første runder på at finde fodfæste med nogle uheldige pointtab, inden at skuden var blevet vendt i de sidste to kampe. Så derfor var meget på spil, Skals kunne med en sejr gå 4 point foran Sparkær eller Sparkær kunne gå 2 point foran Skals.
Derudover var der kampe mellem holdene i den nederste del, så puljen vil utvivlsomt blive presset mere sammen efter ugens spillerunde, så kampens betydning var det utrolig vigtigt ift. at få point.
Skals indledte ellers omgøret rigtig skidt, presspillet, boldspillet og løbevilligheden haltede og i modsatte lejr var det lige omvendt, Sparkær kom ud som lyn og torden og allerede efter 5 minutter, kunne de have bragt sig foran 1-0 men Frederik Broberg i målet gjorde sig Schmeichel bred og holdte Skals inde i kampen.
Sparkær var jævne gæster foran Skals målet men den sidste skarphed manglede for det godt spillende hjemmehold, blandt andet flere skud, der gik en pænt sjat forbi, som ikke voldede Skals forsvaret problemer.
Som halvlegen skred frem, begyndte Skals at få mere og mere styr på defensiven, dog haltede det offensive spil, hvor man var sjældne gæster foran Sparkær målet. Dog begyndte Skals holdet at få løbet de meter der skulle til og selvom Sparkær var gode til at spille mellem kæderne, så var der tit mange mænd omkring boldholder, så man kunne få erobret kuglen.
Kort før pausen skete der det, som der ofte sker i fodbold, når et af holdene ikke får scoret på deres chancer. Emil Berg kaster et indlæg ind i feltet, som en Sparkærforsvarer forlænger, ved bagerste stolpe dukkede Lukas Kronborg op, hvor han ved et fikst touch giver sig selv en 1 mod 1 sitauation mod Sparkær keeperen, der får klaret sagerne i første omgang, men returen ryger hen til Marcus Bruun Kristensen, der med et hovedstød, der knapt kunne vælte en liter mælk på målstregen, går ind mellem venner og fjender, og det ser noget komisk ud. Men ikke desto mindre var Skals kommet i front.
Det var også det sidste der skete inden pausen, hvor Skals med en mindre opsang fra trænerteamet og et par justeringer kunne gå ud til 2. halvleg i sensommervarmen og skulle krige en sejr hjem. For spillet frem i banen kom aldrig til at flyde. Om det var på baggrund af to kampe så tæt på hinanden (ØK-kampen om torsdagen) kan være årsagen vides ikke. Men ikke desto mindre, var holdet klar til at stå i mod de næste 45 minutter.
Sparkær havde bolden meget, men uden at skabe noget nævneværdigt i 2. halvlegs indledning. det sidste touch, aflevering eller skud blev misset, skudt bagom mål eller blokeret. Og selvom uret ikke gik så hurtigt som man havde ønsket, var fornemmelsen god - dog vidste man også godt, at hvis Sparkær fik scoret så ville de med høj sandsynlig gå hen og vinde kampen.
Derfor var det også en forløsning, da Marcus Bruun Kristensen kunne score kampens 2. mål, efter flot forabejde af Lucas Kronborg, der med et raid frem i banen blev nedlagt ude fra 30 meter. Og det hænder at der bliver scoret flotte frisparksmål i Sparkær, dette var også et af dem.
2-0 med 15 minutter igen gav fornyet energi. Samtidig med at Sparkær begyndt at brokke sig over hinanden, begyndte det så småt at ligne en sejr, dog var Sparkær giftige på dødbolde, men Skals fik reddet stormen af.
Over de sidste 80 minutter havde anfører Emil Berg ikke fået brugt alt sin energi, så i kampens sidste 10 minutter, kom han afsted over højrekanten flere gange, og man kunne se på Sparkær spillerne at de tænke "åååh nej ikke igen" men Emil var tæt på at komme igennem 2 gange - Dybt inde i overtiden tog han på sit sidste togt, og sætter 4 Sparkær spiller og sætter bolden ind i mål til 3-0 og en forløsende sejr.
Skals ligger nu efter de førsdte 7 kampe med i toppen - det var der ikke mange der havde troet på - men en stærk organisation, disciplin og folk der træder når det virkelig gælder har været nogle af årsagerne bag.
Kampens spiller blev fortjent Emil Berg.