Menu

U6 stjernerne sparkede indendørssæsonen flot i gang

image
Kim Sommer
18. november 2023 kl. 18:48
U6 drengene var lørdag taget til Houlkær for at spille deres første indendørsstævne nogensinde. U6’erne har siden fodboldstøvlerne blev snøret første gang gennemgået en positiv udvikling, og her i efteråret er det stigningen virkelig opadgående. 

5 friske drenge var klar i det fine kamptøj til første kamp klokken 9.07 og spændingen i kroppen var næsten ikke til at styre, men da kampen blev fløjtet i gang så drengene sig ikke tilbage. Selvom der var lidt spænding kampen igennem formåede drengene at holde hovedet koldt og vandt den første kamp. 

Derfor var der også en velfortjent pause på 7 minutter inden den næste kamp skulle afvikles, spillernes humør var helt i top og man kunne næsten ikke vente på at man skulle ind på banen igen. Endelig da det blev drengenes tur havde de taget energien med fra første kamp og kunne spille mere frit, for nu havde de overstået den første kamp, hvor ingen havde prøvet at spille i en lille arena før. Kampen blev flot vundet og nu havde man ligepludselig vundet to kampe. 

Til den 3. Kamp var der lidt kaos da en af de startende spillere kort før spilstart skulle tisse. Men drengene lod sig ikke påvirke og der blev arbejdet flot igennem og kæmpet over hele banen, blev man træt kom man lige ud og fik en puster og så kom den næste ind og knoklede på. Det blev til en flot 2-2 kamp mod et hold man har tabt til før. 

Den sidste kamp skulle spilles og muligheden for at tage hjem ubesejret var noget drengene syntes var lidt sejt. Derudover var der flere forskellige målscorer i spil og det var tæt på at alle fik lov at score, men en en mirakel redning i modstanderens mål gjorde desværre at det ikke lykkedes. Men den kommer næste gang. 

Den sidste kamp blev vundet flot og dermed kunne holdet ikke få en bedre forpremiere inden det i næste weekend hedder Skals Cup som drengene glæder sig helt vanvittigt til. 

Men inden vi kommer så langt, så er der en dejlig træning på mandag. 
Forår 24
01. maj kl. 09:33 Skals klar til hjemmekamp mod VFF
Forår 24
29. april kl. 08:48 Skals og KK07 delte i fredagens opgør
Forår 24
22. april kl. 08:57 Skals slog TVS
Forår 24
19. april kl. 13:06 Skals møder TVS lørdag eftermiddag
Luk