Menu

U6 runder et fantastisk fodbold år af

image
20. december 2023 kl. 22:28
Efterhånden som året er skredet frem er evnerne, kammeratsskabet og smilene blevet større og større

Mandag den 11.12 havde U6’erne årets sidste træning, hvor der blev spillet børnene mod de voksne, og der blev gået til stålet fra begge hold og en meget lige kamp, som endte med at børnene trak sig sejrrigt ud af. Faktisk noget de unge talenter har prøvet mange gange dette efterår, men det vender vi tilbage til. Afslutningen betyder også at endnu et år er gået, et rigtig flot år, hvor der løbene er kommet flere holdkammerater til, som alle er blevet taget godt i mod.

Foråret gik med at udvikle vores fodboldfærdigheder og forståelse og skabe en tryghed ved fodbolden, fodboldspillet og hinanden. Dette har givet en grobund, for at vi efter sommerferien tilmeldte os DBU’s børnestævner for efteråret, hvor der lå 4 små stævner og ventede. Netop stævnerne skulle bruges til at udvikle spillernes fodboldforståelse, og bringe spillerne tættere på hinanden så man kunne skabe en holdkultur og et fællesskab spillerne i mellem.

Det første stævne blev afholdt i Skals, og der kunne man godt se det var første gang, og første kampe, der skulle spilles. Men som stævnerne skred frem, blev iveren og lysten til at komme ud og spille kamp, og spille hele tiden større og større, og i takt med at der blev scoret mål og sejrene kom, så voksede spillerne og med opbakningen fra forælder, bedsteforælder og søskende så er stoltheden også at spore når der bliver jublet over hele linjen.

Men i børnefodbold skal succes ikke måles på antallet af mål eller sejre, men hvad er succes så? Det er vist ikke en entydig definition, I Skals i børnefodbold såvel som senior, handler det om at man udvikler sig, hver gang man kommer til træning, og man kan mærke man bliver bedre – og ikke mindst føler at man er en del af noget. Om det så er man scorer mål, tackler, redder bolde eller knokler igennem så er der brug for alle. Men den form for succes er svær at måle og forskellig fra spiller til spiller. Men der, hvor vi kan mærke at holdet har rykket sig helt vildt, er når de kommer til træning, og går i gang med at spille med hinanden, eller lege med hinanden, når der opstår en stund mellem kampene til stævne eller til fællesspisning.

Derudover er succes også, når næste kuld er startet op ved Cenia og Sebastian, der hver onsdag, har fodboldtræning og leg med de 1-3-årige. Hvor der stille og roligt også kommer flere og flere spillere til. Vi håber der er flere børn i området der kunne have lyst til at komme og lege eller spille fodbold, så vi med tiden kan få flere og flere hold og skabe en god kultur og sammenhold på tværs af årgange, der vil forplante sig i vuggestuen, børnehaven og skoletiden, hvor tryghed og trivsel kan skabe et godt fundament for livet fremadrettet. 

U6’erne havde deres sidste stævne i Liseborg søndag den 10.12 – hvor der lige som til Skals cup var tilmeldt to hold, hvor der var masser af spilletid til alle, og der blev gået til den, jublet både ved scoring og ved redninger og der blev troligt sagt tak for kampene. U6’erne går på en velfortjent juleferie inden holdet starter træningen op igen mandag den 8.1-24 klokken 16:45

Til sidst er der bare at sige, rigtig glædelig jul og godt nytår vi glæder os til at se jer alle, nye som gamle i det nye år.

Forår 24
22. april kl. 08:57 Skals slog TVS
Forår 24
19. april kl. 13:06 Skals møder TVS lørdag eftermiddag
Forår 24
14. april kl. 20:53 Referat Lemvig vs SUB 09
Forår 24
11. april kl. 11:00 Skals hentede 3 point i Liseborg
Luk