U6 holdet sluttede efteråret flot af
U6 holdet spillede lørdag formiddag, deres fjerde og sidste stævne i dette efterår, hvor holdet for alvor er kommet i gang med at spille kampe. Der var stor tilslutning af spillerne til dagens kampe, hvor hele 8 drenge var klar til kamp, desværre måtte William melde afbud i nat på grund af sygdom - og det var som om at drengene gav den ekstra gas og spillede lidt for William.
Der er sket utrolig meget siden vi startede efter sommerferien i 2022, hvor vi i starten kun trænede for at lære bolden, spillet og hinanden at kende, og det er tydeligt at kammeratskabet på holdet også vokser efter hver træning og kamp. Inden sommerferien valgte vi at tilmelde holdet til 4 stævner hen over efteråret og det var nogle små drenge, der mødte op til det første stævne i august, hvor de mødte 3 andre hold, der havde spillet mange kampe.
Men allerede i stævne to kunne man se, at drengene allerede var vokset, og der blev kæmpet endnu mere - og nu skulle trænerne ikke finde de spillere som gerne vil ind og spille, men havde flere der stod og trippede for at komme ind og spille. Kampene blev tætte og de spillerne blev bedre til at koncentere sig om spillet, og begyndte at gå op i kampens resultat og var glade for en sejr, og holdånden blev styrket ved nederlag, hvor troen på at næste kamp kunne vindes begyndte sig at sprede sig mellem spillerne.
I stævne 3 begyndte flere spillere at blive modigere og ville gerne være med, måske det nye tøj som klubben havde købt til holdet havde noget af sige, men seje og stolte så de ud da de indtog kampbanen. Det begyndte at blive svært at sætte hold, da alle gerne vil spille hele tiden. Der var også andre spillere der fik oplevet at score mål, og andre fik oplevet den store jubel der brød ud når man havde reddet en bold fra at gå i mål.
Til stævnet i dag, var der også gang i spillerne, med en god solid opvarmning, hvor der blev driblet, spillet og skudt på mål var spillerne klar til at indtage banen, hvor der i første kamp ventede et godt hold fra Houlkær. Skals fik hurtigt bragt sig foran både med 1-0, hvor Ole kom afsted og løb fra forsvaret og sikkert kunne score. 2-0 blev det kort efter, da Elias erobrede bolden og kom fri og kunne omsætte til mål, nede bagi, kæmpede skiftevis, Malthe, Bjarke, Oliver, Matheo, Walde og Marcus fornemt for at sørge for at Houlkær ikke kom på tavlen. Efter en tiltrængt pause var Elias tilbage på banen, og med et flot langskud bragte han Skals foran 3-0, det medførte at Houlkær måtte sætte en ekstra spiller på banen, hvilket gjorde at kampen blev mere jævnbyrdig, men samtidig skulle Skals kæmpe lidt mere for at holde de lyseblå fra at score, og her trådte flere spillere i karakter, hvor det var tydeligt, at forsvarsspilleren er lige så vigtig som angriberen i holdsport, og spillerne heppede på hinanden fra sidelinjen.
I kamp nummer to, skulle vi møde Skive 1, et godt hold, der er gode til at spille sammen, det vidste spillerne vil blive en tæt kamp, hvor der virkelig skulle kæmpes, men allerede efter få minutters spil kom Malthe fri og sparkede Skals foran 1-0. Skive pressede på flere gange, men flot forsvarspil af Bjarke og Oliver sørgede for at Skive blev holdt fra målet, kort efter kom Matheo på banen, og han spillede også en flot kamp nede bagi, hvor det ikke lykkedes at score, Matheos lillebror, Walde kom også ind, og med flere smarte træk og hårdt arbejde fik han flyttet presset væk fra Skals målet og sammen med Marcus, dannede de tre drenge et uindtageligt fort som ikke kunne indtages, mod slutningen af kampen kom Ole på banen og de lykkedes ham at sparke Skals på 2-0 og dermed lignede det længe en Skals sejr, men Skive pressede på mod slutningen men heroidsk forsvarsarbejde gjorde at Skals kunne vinde deres 2. kamp, det havde man aldrig prøvet før, faktisk havde man kun prøvet at vinde en gang før, så det var helt vildt. '
Inden den sidste kamp, kunne drengene lige flyde depoterne op, og holde pause, da man var oversidder. pausen blev også brugt på at udforske omgivelserne, hvor der var en legeplads der var lidt spændende. Til kamp 3 prøvede vi noget som vi aldrig har prøvet før, at alle spillerene vil gerne spille fra start, valget faldt på at Marcus, Bjarke og Ole der startede inde, og Skals fik noget af en drømmestart, da Marcus fik kæmpet sig igennem og noget utraditionelt scorede med numsen og dermed var han også kommet på tavlen til hans første stævne. Skive der havde spillet mange kampe før, pressede på, men der blev kæmpet med liv sjæl, og selvom Skals også havde et par fine forsøg, så kunne de ikke forhindre Skive i at udligne. Kampen bølgede frem og tilbage og alle spillerne kæmpede det bedste de havde lært, og det var også tæt på at bære frugt, men kort før tid lykkedes det Skive at score. En kamp Skals havde utrolig meget ære af.
Når man kigger tilbage på det første stævne er det helt vildt så meget holdet har udviklet sig, det kan man også til træningerne, hvor der bliver øvet finter, trænet skud og øvet i at spille sammen, træningsfrekvensen har været høj og der har været god stemning, selvom det også har været en lang dag i børnehaven. Det har været en sand fornøjelse at have den store forælderopbakning og det smitter også af på børnene, hvor venskaber på tværs af børnehusene også blomstre. Der er begyndt at opstå en holdfølelse og en stolthed af at spille fodbold i Skals.
Nu takker vi af for udendørssæssonen og på mandag klokken 16:45 starter vi indendørs i halv 1, hvor vi hen over vinterperioden også skal spille stævner, blandt andet Skals Cup. Sidder du og læser med og har en dreng eller pige, der kunne tænke sig at spille fodbold, så tøv ikke med at komme ned og prøve at være med. Uanset, hvor meget man har spillet før, så er der altid plads til flere. Der er i forevejen også piger der træner med, og det kunne også være lidt sejt at de også kunne få deres eget hold.