Menu

Skals vandt over Mønsted

image
23. august 2023 kl. 08:34
En bund solid og flot disciplineret indsats gav 3 point

Hvi man lærer af sine fejl, bygger på af det man er god til, spilleglæde og spillelyst - og ikke mindst fremragende vejr- og baneforhold. Det var bare nogle af de ingredienser bag tirsdagens sejr over Mønsted. En halvtimes skybrud over middag, gav ualmindelige gunstige forhold for en velklippet bane. Selvom opvarmningen til kampen var lidt uvant ift. at folk ikke havde mulighed for at komme til mødetid, pga. arbejde mm. Det kunne godt trække lidt nervøse miner, men da kampens, dommer Michael Svendsen fløjtede kampen igang, var der ingen spor af middelmådighed, tværtimod, Skals satte sig på kampen fra start, og allerede efter et halvandet minut, havde Skals kombineret sig igennem Mønsted defensiven, hvor Lucas Bruun Kristensen var tæt på at bringe Skals foran, men måtte se sit skud gå snært forsøg.

Skals vidste, hvad Mønsted var gode til og hvad de ville, og i kampens indledning havde Mønsted 2 gode muligheder for at komme foran, men et hovedtød tæt forbi og en god redning af Frederik Broberg i målet, gjorde at Skals defensiven herefter kunne indstille sig på Mønsted, og dermed bakke op omkring hinanden og stille og roligt lukke af. Da man havde taget broden af Mønsted gav det luft til at komme fremad, hvor Lasse Broberg havde to rigtige fine muligheder, det ene må vi nok erkende - burde have givet et mål uden at fornærme nogen. 

Efter 22 minutter blev Lasse Broberg, lagt ned midt på banen, Anders Slavensky tager frisparket hurtigt, og efter en et-to kombination med Kim Sommer, finder Slavensky Thomas Christophersen, der på første berøringen finder Marcus Bruun Kristensen der bliver spillet helt fri og fra sin position tæt inde under mål, svigter han ikke og dermed bringer han fortjent Skals foran 1-0 

Efter målet sidder Skals mere eller mindre fuldstændig på kampen, hvor Lasse Broberg, har 3 rigtige fine muligheder, hvor Mønsted målmanden holder udeholdet inde i kampen, foruden Lasse Brobergs forsøg, har Thomas Christophersen også muligheden for at bringe sig på tavlen for 2. hjemmekamp i træk men må se hans forsøg gå i nettet. Samtidig virker Mønsted knækket, da der ikke bliver løbet hjem i returløbet, hvilket giver flere overtals situationer mod Mønsted målet, men desværre bliver mulighederne ikke udnyttet. Marcus Uglebjerg havde også et fint forsøg fra distancen, da han så Mønsted målmanden lagt ude af målet, men måtte se sit forsøg gå tæt over mål.

Mønsted er sjældne gæster i Skals feltet, men er det ved at brænde på, så havde Skals Emil Berg en stæk dag på kontoret, lidt lige som et utæt tag, hvor hver gang der kom vand ind et sted, blev hullet lukket, godt flankeret af resten af sit hold med Baheerathan Arumugasamy og Anders Slavensky. Kort før pausen var Skals tæt på at bringe sig foran 2-0 en god bold fra Kim Sommer op i banen til Lucas Bruun Kristensen der sender bolden videre mod Lasse Broberg, der helt fri må se sit skud blokeret af en fodparade af Mønsted målmanden. Derfor var stillingen "kun" 1-0 da Michael Svendsen fløjtede til pause. 

I 2. halvleg, skulle Skals ud og fortsætte takterne fra 1- halvleg, dog være lidt mere tålmodige, og være stærke til at lukket sammen, så Mønsted ikke kunne udligne på en en alleranden lille mulighed. 

Allerede efter 50 sekunder af 2. halvleg, fik Skals muligheden for at bringe sig yderligere foran, da en fejlaflevering endte for fødderne af Markus Uglebjerg, der dog var lidt for hurtig på aftrækkeren, og skød over, hvor han nok burde have spillet en helt fri Mikkel King. Herefter begyndte Mønsted at få deres bedste periode målt på andelen af chancer, hvor de ad to omgange, havde to store muligheder, men Frederik Broberg i målet viste sig endnu en gang som en solid vogter af Skals målet og holdte på fornem vis Mønsted fra at score. 

Hefter begyndte Skals igen at få teten. Hvor Lucas Bruun Kristensen også havde et godt forsøg, hvor han muligvis skulle have fundet Lasse Broberg i stedet for at skyde selv. Men der begyndte så småt at være optræk til mål - Det kom der også efter 18 minutters tid af 2. halvleg. Mikkel King stiger til vejrs og vinder sin duel, hvor bolden ender for fødderne af Markus Uglebjerg der på første berøringen sender bolden til Lasse Broberg der i medløb kommer fri og denne gang svigter måske en af Skals FFs største målscorer ikke. 

Efter scoringer bølger kampen lidt frem og tilbage, og der er lidt tendens til indianerbold, hvor Mønsted i perioden har den største chance, hvor Frederik Broberg tager en friløber, ellers har Skals også nogle fine chancer med Markus Uglebjerg, Lasse Broberg og et par gange, hvor det er ved at blive farligt, men den sidste aflevering mangler lige det sidste for at blive rigtig god.

Kampen ender 2-0 til Skals, der lige pludselig efter nederlaget i sæsonpræmieren er med igen. Men i øjeblikket går mange ting den rigtige vej og pilen peger opad. Kampens spiller blev Emil Berg for en ben hård indsats i midterforsvaret sammen med Baheerathan Arumugasamy, men der bar mange spillere der havde fået stemmer, hvilket også vidner om en rigtig god holdpræstation.

Næste kamp er på tirsdag mod VFF

 

 

Efterår 24
16. september kl. 12:17 Skals sejrede på Siwert park
Efterår 24
09. september kl. 14:29 Skals fik 3 point i Sparkær
Efterår 24
06. september kl. 11:29 Skals fik point mod ØK
Efterår 24
05. september kl. 08:55 Skals tager i mod Ørslevkloster
Luk