Menu

Skals vandt i Fjends Cup åbner mod Feldborg/Haderup

image
Kim Sommer
28. juli 2023 kl. 11:41
30 rigtige gode minutter i første halvleg sikrede en 4-1 sejr
Efter en sommerferie er den første kamp ved Fjends Cup altid spændende, hvor er man formmæssigt, hvor er man teknik mæssigt og hvordan sidder timingen i de ting man laver? Man af de ting blev besvaret på en positiv måde i kampen mod Feldborg/Haderup. 

Der var ellers en god respekt over for dagens modstandere, der historisk set altid har gjort tingene svære for Skals og med et par meget dygtige spillere på flere pladser så var det en god træningsmodstander for Skals-holdet. 

I kampens indledning var Skals meget på bolden, hvor Feldborg/Haderup forsøgte at komme bag om Skals bagkæden med lange bolde frem i banen, men der stod Skals godt defensivt og kunne afværge fremlægningerne. 

Efter kampen havde sat sig, begyndte Skals at true FHIF’erne mere og var bedre på bolden og det udmønterede sig i et flot mål, hvor Skals spillede sig igennem i højresiden med Thomas Christophersen, William Slavensky og Emil Berg der kombinerede på flot vis igennem og Emil Berg kom til baglinjen og fandt Mikkel King, der sikkert eksekverede for Skals. 

Ikke mange minutter kunne Mikkel King så være i oplæggerens rolle og sende William afsted mod mål, hvor han sikkert sparkede Skals på 2-0. Inden stadionuret nåede den halve time kom Skals på 3-0. Denne gang også med et flot opspil, hvor Martin Novo brød kæderne og sendte en tvær bold ind til Lukas Bak der kom foran sin direkte modstander og afsluttede klinisk. 

Herefter kom Feldborg/Haderup mere på bolden og Skals begyndte at fokusere på deres defensive opgaver som der i oplægget til kampen var lidt ændringer til. 

Selvom Feldborg havde et par muligheder inden pausen kunne Skals gå til pause foran 3-0, hvor meget ulig efteråret var effektiveteten rigtig god. 

Efter pausen var det lidt mere åben slagudveksling men Skals stod god til Feldborg der forsøgte at komme over kanterne. Men de forsøg der kom tog Frederik Broberg sig i målet af. 

Midt i halvlegen kom Skals dog på 4-0 da Lucas Bruun kronede en flot indsats med et soloridt der med flere lækkerier satte flere Feldborgspillere inden han sparkede bolden i mål. 

Herefter slap Skals trykket og Feldborg fik flere forsøg der på en anden målmand formentlig var gået ind men på dagen, hvor Frederik Broberg stod vagt ved sidste skanse var en stærk årsag til at Feldborg først fik scoret  til allersidst. 

Dermed startede Skals deres titelforsvar på fornem vis. Næste kamp er allerede på lørdag, hvor Skals møder Mønsted der også vandt deres første opgør mod Borup. 
Efterår 24
I dag kl. 08:06 Skals får besøg Stoholm torsdag aften
Efterår 24
16. september kl. 12:17 Skals sejrede på Siwert park
Efterår 24
09. september kl. 14:29 Skals fik 3 point i Sparkær
Efterår 24
06. september kl. 11:29 Skals fik point mod ØK
Luk