Skals tabte snævert mod Mønsted
Der var ellers store smil at spore, da truppen mødte ind til Fjends Cuppens anden runde, da en gammel kending trådte ind, Christian Holmgren, der med tidligere tiders store Fjends Cup meritter, havde mulighed for at tage den grønne trøje over hovedet og hjælpe til i hjerteklubben, der havde brug for hjælp, da hverken Baheerathan Arumugasamy, Alexander Visholm, Victor Lange og Anders Slavensky fra torsdagskampen havde meldt afbud. Derudover blev smilene større, da Rip, Rap og Rup komme valsende kort tid efter, direkte fra sydens sol og varme, eller med andre ord, Vejlby brødrene, der alle 3 kom i spil i dagens kamp, hvor Skals vel for første gang mønstede at have 3 brødre på banen på samme tid.
Skals startede ellers kampen mod Mønsted bedst, hvor de fine takter fra Feldborg kampen var blevet ført med ind, hvor Lucas Bruun, Frederik Vejlby og William Slavensky havde gode muligheder, derudover var Skals meget på bolden, hvor Mønsted forsøgte sig med det mere direkte spil, sat i scene langt tilbage på egen bane halvdel. I kampens indledning havde Skals godt styr på det.
Efter en halv times spil, for Skals ikke afværget et indkast ordentligt, og et indlæg ender i panden på en Mønsted spiller, der header bolden ind fra 3. sals højde, meget flot mål, men meget ulig spil og chancer. Heldigvis lykkedes det Skals at svare igen, kort tid efter, og på det sidste spark inden dommer, Thomas Madsen, fløjtede til pause, her kunne Lucas Bruun med hårtotterne dirigere Thomas Christophersens milimeter præcise indlæg ind og dermed var tingene atter lige ved pause fløjt.
Der var ikke så meget at rette på indsatsen i pausen, man skulle stadig true i bagrummet, men være mere tålmodige på kuglen.
2. Halvleg lignede til forveksling 1. halvleg, Mønsted stod dybt, og forsøgte at leve på omstillinger. En Disciplin de er dygtige med og som er svær at nedbryde, og efter 15 minutter af 2. halvleg, var det endnu et hovedstød der kunne dirigeres i mål, endnu en gang en Mønsted mand der kom højest og flot fik sendt bolden i mål, uden chance for Frederik Broberg i målet.
Nu skulle Skals frem for at score, for at undgå at havne i en gyser tirsdag aften, og det efterlod noget rum bagi, hvor Mønsted var tæt på at komme til scoring, men heldigvis for Skals manglede skarpheden. Skals var også tæt på at 2 omgange kort før tid, begge gange ved Kim Sommer, men begge hans afslutninger havde ikke den fornødne kvalitet, og dermed kunne Mønsted glæde sig over at være sikret til finalerunden, hvor Skals, Borup og Feldborg, skal spille om hvem der formentlig skal møde Sparkær i semifinalen og hvem der skal spille placeringskampe fredag aften.