Menu

Skals tabte sidste kamp ved Fjends Cup

image
06. august 2023 kl. 21:33
Skals tabte sidste kamp inden det går løs mod Bruunshåb på fredag

Skals endte med at tabe den sidste kamp ved Fjends Cup mod Hersom/Bjerregrav, og endte derfor på sidste pladsen i dette års Fjends Cup, derfor var det ikke noget prangende titelforsvar, som Skals præsterede men ikke desto mindre, var det 4 gode kampe, som Skals nåede at få ved Fjends Cup, hvor man mødte et nuværende, og 2 nedrykkere fra serie 2 inden man starter sæsonen op på fredag. Udover modstanderne, var der også mulighed for at få set flere spillere an, hvor flere unge fik chancen på klubbens bedste hold, og der var tilmed to nye spillere der fik prøvet kræfter med Skals, som vi håber på vil trække i den grønne trøje igen, og sidst men ikke mindst, vendte Lasse Broberg tilbage. 

Det var ellers ikke de store  forhåbninger, som Skalsholdet var mødt frem med til fredagskampen, 6 spillere fra forårets start 11'er var i truppen. Derudover var Mikkel Boi trukket i målmandstøjet, hvor han leverede en glimrende præstation. Der var også andre lyspunkter, Mads Vejlby der har været igennem hele ungdomssystemet og fundet vej til 1. holdstruppen fik fuld spilletid - en anden ung og talentfuld spiller havde også fundet vej til 1. holdstruppen til fredagens opgør - nemlig Hugo Vasegaard, der efter et år på efterskole er klar på at trække den grønne trøje over hovedet og kæmpe for klubbens logo, han leverede også en fremragende indsats, og gav flere gode glimt af, hvad vi kan forvente os i fremtiden. Sidst men ikke mindst var Gustav Pagh, der har været med til at spille 2. holdet i serie 4 klar til at træde ind på den lidt større scene og prøve sig selv af på et højere niveau, hvilket han også klarede ganske fint.

Skals startede ellers kampen meget fint, men 10 dårlige minutter gjorde at det lige pludselig så dystert ud, et fint opspil fra HBI, hvor de kom igennem på kanten, og til baglinjen hvor indlægget snød Mikkel Boi i målet, kort efter kom en lang bold ind over, som Kim Sommer ville lægge af, men lidt miskommunikatiom i defensiven, gjorde at Kim Sommer kunne sparke bolden i eget net, 2-0 så vidste Skals godt det kunne blive svært. Men de gav ikke op, Mads Vejlby fik sendt Lasse Broberg i dybden men desværre blev hans forsøg afværget. Kort efter erobrede Kim Sommer bolden på midten, og en milimeter præcis aflevering mellem kæderne sendte Kristian Vejlby alene mod mål, og her svigtede målræven ikke og med lækre finurligheder fik han afdriblet en chanceløs Hersom/Bjerregrav målmand, der måtte give fortabt på Kristans hurtige finter. 

Kort efter var Lasse på spil igen, og denne gang svigtede målnæsen ikke, og nu var Skals kommet tilbage på 2-2. Dette var også stillingen i pausen, hvor Skals egentlig følte de var godt med og havde godt styr på begivenhederne. Man vidste godt man ville blive sårbare i 2. halvleg, på omstillinger når kræfterne slap op, men man ville holde sig til filosofien så længe det rakte. 

Hersom/Bjerregrav gik længere frem fra starten af 2. halvleg, uden at det rigtig førte til det helt vilde, Skals var tæt på at bringe sig foran da Kim Sommer header et hovedstød på tværs i feltet efter et hjørnespark, men marginaler gjorde at Lasse Broberg ikke kunne komme først på bolden. 

Desværre for Skals blev det Hersom/Bjerregrav der kunne komme foran, efter noget der lidt lignede en offside, gav en friløber som sikkert blev omsat, efterhånden som kræfterne slap op, rykkede Skals rundt på holdet, og det gav nogle nye konstellationer, som skulle spilles sammen. Det gav nogle muligheder til Hersom Bjerregrav, som Mikkel Boi meget elegant i mål fik afværget, men desværre også måtte sande at der yderligere gik to mål ind på ham til slutresultatet 5-2. 

En hæderlig indsats, der med lidt mere koncentration, sagtens kunne have givet et bedre resultat. Nu kan Skals se frem i mod en træningsuge, med fokus på turneringsstarten, hvor Bruunshåb som sagt venter på fredag i Skals

Efterår 24
I dag kl. 08:06 Skals får besøg Stoholm torsdag aften
Efterår 24
16. september kl. 12:17 Skals sejrede på Siwert park
Efterår 24
09. september kl. 14:29 Skals fik 3 point i Sparkær
Efterår 24
06. september kl. 11:29 Skals fik point mod ØK
Luk