Menu

Skals møder Sparkær i turneringens sidste kamp

image
26. oktober 2023 kl. 22:32
Sæsonen kan meget vel blive forlænget, hvis Skals henter 3 point på en svær udebane

Lørdag eftermiddag, spiller Skals turneringens sidste kamp, når man drager mod Sparkær, i en kamp, hvor en sejr sikrer Skals 2. pladsen i puljen, et point kan også gøre det, men så kræver det at Mønsted tager point fra Viborg i deres indbyrdes opgør, hvor der også er en 2. plads på spil. Skulle Skals tabe, så kan det dog stadig lade sig gøre, men så kræver det at Viborg og Mønsted spiller uafgjort mod hinanden. 

Skulle Skals ende på 2. pladsen kan holdet se frem til at spille minimum en ekstra kamp, hvor man skal møde en af de andre toere fra en anden serie 3 pulje, det kan i givet fald, godt se ud om det kunne Ørslevkloster - men der kan stadig ske meget. For inden man kommer så langt til at kigge ud i fremtiden, vil det det være nærliggende, at kigge på den første kamp, som skal overståes, inden man begynder at spå, tænke eller forestille sig, hvordan fremtiden kan se ud. 

Ikke desto mindre, møder man puljens fører hold, der i sidste runde kunne fejre oprykningen, da man på udebane udraderede Mønsted med 5-0 noget, der godt kunne tyde på, at Sparkær viste barmhjertighed over for naboerne. Sparkær må man sige, har spillet en god sæson, og fortjent kan få lov at prøve kræfter af med serie 2, om Skals FF får muligheden for at følge trop bliver afgjort over flere omgange, første omgang kræver det en præstation lørdag, mod et hold, der har for vane at give Skals kamp til stregen, flere gange har den ligget og tippet på vippen i DBU-regi, hvor det sidste efterår gav 2 gange et uafgjort resultat, i foråret blev det så uafgjort igen, inden Skals vandt på hjemmebanen i Skals, og i efteråret vandt Sparkær i Skals, hvor de udnyttede Skals' manglede kynisme i begge felter, og hvor Kasper Møller blev afgørende, både som angriber og målmand. 

Dermed er det ingen nem kamp, der er i vente, Sparkær, der formentlig vil gå efter en så suveræn en oprykning som muligt, samtidig skal oprykningen formentlig fejres med spillere, trænere officials og andre med tilknytning til klubben, så vil de de nok gerne sparke festen i gang med en sejr over Skals.

Skals kommer til kampen med et par flotte kampe i bagagen, siden nederlaget til Bruunshåb, der lidt kastede lange skygger ind over Spar Skals stadion, i takt med at efteråret truede ude i horisonten med blæst og regn så var der anledning til bekymrede miner - men sejre over Mønsted, Stoholm, en flot kamp mod VFF, der burde have givet mere samt en flot sejr over HBI så har formkurven peget op ad. Samtidig kunne man i ugens løb, læse at Thomas Christophersen stopper i Skals ved slutningen af sæsonen, så har spillerne også i sinde at slutte godt af med Thomas. 

Derfor kan man satse på at spise aftensmaden op fredag, så man kan skaffe godt vejr i Sparkær lørdag eftermiddag, smække benene op til en omgang vild med dans - og slutte aftenen af med Barnaby inden man skal se dyner og så komme til Sparkær lørdag eftermiddag, hvor kampen bliver fløjtet i gang klokken 14:30

Vi ses!

Forår 24
I går kl. 12:02 Skals møder Borup i et vigtigt derby
Forår 24
14. maj kl. 11:05 Skals sejrede mod Bruunshåb/Tapdrup
Forår 24
13. maj kl. 09:14 Skals møder Bruunshåb/Tapdrup
Forår 24
09. maj kl. 13:10 Skals delte med Ulbjerg
Luk