Menu

Skals delte med VFF

image
09. oktober 2023 kl. 08:58
Skals og Viborg spillede 2-2 i søndagens opgør, formentlig et resultat Viborg kan være mest tilfredse med.

Som der blev nævnt i optakten, så findes der et Skals syndrom, efter et par gode kampe, så kommer der altid en kamp, hvor det hele falder fra hinanden eller tingene ikke lykkedes på samme måde som det har gjort i de forrige kampe, netop denne del var mange af Skals spillerne opmærksomme på til dagens opgør, eller også havde de læst optakten, vi lader tvivlen komme dem til gode, men ikke desto mindre, blev der leveret den samme type indsats som i de seneste kampe, hvor både hjernen, hjertet og til dels også lungerne er med. Måske syndromet er ved at være en saga blot. For selvom spillet ikke flød super meget i første halvleg, var der gode momenter, hertil kommer der også at underlaget havde fået en efterårsbehandling, hvilket både gjorde banen glat - men også bolden, så samme kontrol som man f.eks. så det i Mønsted i sidste uge var ikke helt på samme niveau, dertil skal det også siges, at Viborg FF forsøgte at stresse Skals FF meget i indledningen. 

Efter 12 minutter kom Skals foran, da Lucas Bruun slider sig fri efter et indkast, og kommer forbi VFF defensiven, der i situationen ikke så prangende ud, uden at tage noget fra Lucas, der med en vild power er svær at holde - Lucas finder Lasse Broberg inde foran der tæt under mål meget sjældent svigter, desværre måtte Lasse senere udgå, da han vrikker om i opvarmningen og senere i kampen. 

Efter 20 minutter, udligner Viborg på en lang bold, hvor Skals er lidt i ubalance, og det øverste af krøllerne på VFF angriber er nok til at dirigere bolden videre til en holdkammerat der formår at gøre arbejdet færdigt. Viborg forsøger sig lidt i første halvleg, men det skal blive til lange bolde, hvis de skulle frem til noget, det havde Skals defensiven godt styr på. 

Skals har også et par gode muligheder i de første 45 minutter, hvor Lasse har et frispark der går tæt over, William Slavensky er tæt på at komme fri men bliver tacklet i skudøjeblikket, det virkede længe til at, at det var et spørgsmål om tid, før VFF gik døde i deres pres, og Skals begyndte stille og rolig at komme til at stå godt på VFF'erne, hvor flere angreb blev brudt og det var tæt på at blive til mere, men den sidste finish manglede. 

Kort før pausen virkede det egentlig til at begge hold var indstillet på at de skulle gå til pause med 1-1 i bagagen, men lige inden pausefløjt fik VFF et hjørne, der desværre ramt en Skalshånd i feltet som resulteret i straffe, som desværre blev omsat, dermed kunne Skals gå til pause bagud 2-1, hvor VFF næsten havde scoret på de to skud de havde haft. Noget man næsten kunne fristes til at sige var meget symptomatisk for efterårssæsonen. Der blev opfordret til at spille hurtigere i 2. halvleg, og en anelse mere koncenteret, de skulle være flere offensive løb, både dybt og imod og så skulle bolden holdes i gang.

Allerede fra 2. halvlegsstart, kunne man se at Skals ville få et overtag, efter 2 minutter havde Skals haft to gode muligheder, som godt kunne have fortjent en bedre skæbne, som halvlegen skred frem kom VFF til at stå dybere og dybere, skal havde mange fine muligheder, faktisk havde man 20 skud på mål på de 45 minutter, hvor det går under kategorien, kvalificerede afslutninger. Blandt andet havde Lucas Bruun et missil, som VFF målmanden flot var nede og afværge ned i hjørnet, Emil Berg måtte se sin afslutning ramme stolpen, ligeledes gik Thomas Christophersens hjørnespark på stolpen, Frederik Vejlby missede fra tæt hold, og som om det er ved at være lidt af en tendens, så overså kampens dommer at bolden var langt over stregen, præcis lige som sidste gang man mødte VFF, der blev der heller ikke dømt mål, så der virkede længe som en af de kampe, hvor man kan spille til midnat uden af der ville komme et mål.

VFF var meget sjældne gæster foran Skals målet, hvor Baghi og Sommer i fornem stil tog broden fra VFF offensiven, i sådan en grad at VFF defensiven stod og ønskede at der skulle andre folk ind, det må siges at være et stort cadeau. 

Bedst som alt håbe synes ude, så kort før tid dukkede Frederik Vejlby op ude foran feltet, hvor han samlede returen op fra et hjørnespark og mellem venner og fjender kunne han brage bolden i kassen til en meget fortjent udligning. Desværre blev det ikke til 3 point, men når man ikke kan få det bedste, må man nøjes med det næstbedste på en dag, hvor Skals var det bedste hold på banen, men VFF forsvarede sig fint, og med marginalerne på deres side, kunne de rejse hjem med 1 point, hvilket gør at Skals med 3 kampe tilbage ligger foran nedrykningsplayoff med 5 point, inden man skal møde Stoholm torsdag, hvor man med en sejr, næsten kan klare frisag. man har 6 point ned til direkte nedrykning, så det vil være et Stoholm hold, der kommer for at spille deres chance. 

Kampens spiller blev fortjent Lucas Bruun Kristensen, der spillede endnu en god kamp på den centrale del af banen, hvor han var med i mange offensive aktioner, og med en assist og et overset mål, kunne høste holdets anerkendelse, Frederik Vejlby og Baghi stod også rigtig godt i billedet.  

Forår 24
14. maj kl. 11:05 Skals sejrede mod Bruunshåb/Tapdrup
Forår 24
13. maj kl. 09:14 Skals møder Bruunshåb/Tapdrup
Forår 24
09. maj kl. 13:10 Skals delte med Ulbjerg
Forår 24
06. maj kl. 08:49 Skals ramte ikke dagen mod VFF
Luk