Storm, straffe og stålmand – point reddet i sidste pust
Lørdag eftermiddag, hvor vinden rasede fra en vestlig kant, tog Skals FF i mod Højslev St. på Spar Skals Stadion, i en kamp, der havde enormt betydning for begge mandskaber. Netop Højslev, har store ambtioner om oprykning til serie 2, og med et nederlag til Stoholm i sidste uge, var det hold der var pisket til point mod Skals, der havde gjort rent bord, i de foregående 4 kampe. Skals har en målsætning om at blive i rækken, hvilket vil sige, at nå de 18-20 point, inden man begynder at flytte baren, og 3 point på kontoen, ville sende holdet på vej i havn.
Allerede efter 4 minutter var Skals ved at få en drømmestart i modvinden, et kontraangreb, hvor Mads Andie finder William Slavensky med en stikning mod Højslev målet, men desværre for Skals FFs topscore, måtte stolpen hjælpe gæsterne.
Desværre kom Højslev på tavlen efter 10 minutter, et hjørnespark der via vinden kom tæt ind under mål, blev drilsk og endte i nettet. dog betød det ikke ret meget for hjemmeholdet, der egentlig havde været bedst, på trods af de barske betingelser, og fortsætte også ufortrødent med at være mest på kuglen.
Det blev til et par lige ved og næsten chancer, men den sidste berøringen eller held manglede lige til at chancen blev endnu større. efter 35 minutter, er Skals atter på spil omkring Højslev målet, og midtbaneslideren Frederik Vejlby, finder William Slavensky mellem venner og fjender, men en genial aflevering, noget der kan måle sig med Laudrup mod Nigeria i 98' dog langs jorden, der splittede Højslevs forsvar i atomer og William Slavensky kunne flot omsætte til mål.
1-1 ved pause oven på en godkendt første halvleg, nu skulle man have vinden i ryggen, og selvom det kan give nogle fordele, kan det også være stik modsat, da man ofte har tendens til at gasse ned, så der blev opfordret til at sætte niveauet 10 procent op, og minde om at have en god boldomgang, for returløb i modvind er heller ikke sjovt.
2. halvleg lignede meget første, Skals FF var bedst mellem felterne og Højslev var bedst i felterne, det betød også at det var Højslev der havde de største chancer, og 2 gange var Frederik Broberg en sikker sidste skanse, hvor han tog nogle gode chancer, som Højslev på en god dag, formentlig skulle have haft gjort noget ved.
Frederik Broberg var ikke færdig med at være i fokus, for i 93' minut dømmer kampens dommer et lidt uforklarligt straffespark, dagens dommer der foruden dette havde dømt eminent, gav Højslev en matchbold, og her kunne tankerne hurtig henledes på blandt andet VFF kampen i efteråret, der netop også blev tabt, på et straffespark dybt ind i kampens overtid.
Men Frederik Broberg pillede broden af Højslevs angriber, der brændte for 2. gang i træk på Frederik Broberg, for 2. gang i to kampe, og Frederik Broberg der for 2. gang i træk redder straffe efter han også pillede Morsøs forsøg i sidste kamp.
Så selvom, kampen endte 1-1 så kunne Skals alligevel juble over 1 point, der kortvarigt virkede til at være langt væk. Det betød at Skals kunne holde afstand til netop Højslev med 5 point, så lige nu kæmper man med Stoholm om de sjove pladser, Stoholm der også har været et godt bekendtskab efter de er rykket op i serie 3 igen.
Søndag eftermiddag, kunne man så se på stillingen at kampen mellem Stoholm og Højslev skal spilles om, da der har været en protest over en eksekvering af et straffespark, som Højslev har nedlagt protest over. En noget speget sag i serie 3 regi - hvor vi I skal håber at man tager den rigtige beslutning ift. et sportsligt synspunkt. Man kan læse mere om sagen på Fjendscup.dk