Menu

Skals i nedsmeltning på Leofield Road

image
08. september 2025 kl. 08:49
Ovenpå 3 kampe, med overskud og spilleglæde, faldt korthuset sammen

Lørdag eftermiddag, var Skals FF draget til Liseborgcentret for at spille om vigtige point, ift. at lægge afstand til holdene nede under sig, og samtidig holde sig med i den ende, hvor det er sjovt. 

Optakten til kampen var god, og rigtig fin koncentration som blev taget med ind på banen. Skals holdet var egentlig godt indstillet på modstanderen, og det blev lige præcis sådan kamp som forventet og som også var blevet talt om inden kampen. 

Skals sad mest på bolden og var farlige på omstillingerne, og allerede kort inde i 1. halvelg kunne Marcus Bruun Kristensen have bragt Skals foran 1-0 på Christian Maliks indlæg, men bolden blev sparket over. Skals havde 2 andre store muligheder efter dødbolde, men igen blev bolden ude på den forkerte side af stregen. 

Efter 20 minutters spil, kom Skals foran, da man fangede hjemmeholdet langt fremme og. kunne sætte en omstilling i gang. Bolden endte for fødderne af en helt fri Lucas Bruun Kristensen der sikkert sparkede Skals på 1-0 ganske fortjent. 

Inden pausen måtte Emil Berg gå ud med en skade, og kort før pausefløjt måtte Hugo Vasegaard gå ud, også med en skade. Men det ændrede ikke så meget på organisationen, da der kunne flyttes rundt så man stadig spillede pladser man var fortrolige med. 

Men efter pausen faldt korthuset helt sammen, Viborg Søndermarken kom med mere fysik og vandt både dueller og 2. bolde og efter 6 minutter af 2. havlelg, var det hele vendt på hovedet. 

Efter de  to mål kom Skals mere med, men mange boldtab gjorde det uendelig farligt, for omstillinger i mod. Midt i 2. halvleg kom hjemmeholdet på 3-1 inden Skals begyndte at skyde med det sidste, som bød på halve muligheder. 

Til allersidst faldt korthuset totalt sammen, og Viborg SIK kunne sparke sig på hhv 4-1 på en opspilsfejl og 5-1 på et afrettet skud, meget misvisende resultat, men på baggrund af 2. halvleg fuldt fortjent. Nu har Skals spillerne en uge til at få trænet skuffelsen ud af kroppen, og være klar til turneringen vender igen, og man på lørdag møder Hersom/Bjerregrav nede i skoven. Hvor der igen er meget  vigtige point på spil. 

2025
08. september kl. 08:49 Skals i nedsmeltning på Leofield Road
2025
03. september kl. 08:41 Skals storsejrede mod Sdr. Rind/Vinkel
2025
29. august kl. 13:49 Skals sejrede på Seier Park
2025
25. august kl. 09:49 Skals vandt opgøret om åen
Luk